Charlotte & Matteo´s Blog
Anbefalinger, fortællinger og stemningsfilm
Fællesmiddage
Middelalder - festivaller
Der er rigtig mange festligheder i Toscana hele året. Om sommeren afholdes, som I kan se via linket nedenfor flere spændende middelalder festivaller, som jeg vil anbefale jer at tage ud og opleve, hvis det kan passe med i er på Villa Vangile på de pågældende tidspunkter.
​
Jeg har selv med utrolig stor glæde deltaget i festivallen i Monteriggioni (lige nord for Siena), hvor der serveres traditionelle toscanske retter i terracotta-skåle, alle er klædt i middelalder-kostume og hele borgbyen oser bare af fest og god stemning. Det er så gennemført, at man føler, man er trådt tilbage i tiden.
​
En anden rigtig spændende festival er Mercantia i Certaldo (den er godt nok ikke nævnt i linket, for dens tema er mere gadeteater og gøgl end middelalder - men det er stadig med det historiske i sinde). Det er helt sikkert også en stor oplevelse.
​
Den eneste advarsel/fif jeg lige vil tilføje er at begge festivaller er meget berømte - og folk kommer virkelig også langt væk fra for at deltage, så især lørdag aften er der rigtig mange mennesker - men det er også lørdag aften der typisk har det mest spændende program, og hvor man til fulde oplever festivallen, så det er et valg, hvilken dag man helst vil deltage :-)
​
Både Certaldo og Monterrggioni er også utrolig hyggelige og charmerende, at besøge, når der ikke er festival i byen :-)
​
Læs mere om de forskellige middelalder festivaller i Toscana her:
https://www.visittuscany.com/en/ideas/summer-medieval-festivals-in-tuscany/
Beskæring af Oliventræerne
Vintermorgen på Villa Vangile
Arbejdsuge uge 43
Svizzera Pesciatina
Et spændende og smukt udflugtsmål tæt på Villa Vangile. Der er et område nord for nabobyen, Pescia, som har fået titlen ”Svizzera Pesciatina”, som betyder ”det schweiziske Pescia”. Og når man er der, er der ingen tvivl om grunden hertil. La Svizzera Pesciatina består af 10 små borge - på italiensk kalder de dem faktisk ” Le 10 Castella” (castelli = slotte), som ligger utrolig smukt i bjerglandslabet nord for Pescia.
Områdets startpunkt er Pietrabuona, som ligger 13 km (ca 25 minutters kørsel) fra Villa Vangile, og så er det bare om at køre derop af og nyde naturen, udsigten, restauranterne og de karakteristiske små borge – selv vores drenge nød turen meget og spørger om hvornår vi skal ud og se ”castelli” igen, for de morede sig med at lede efter klokketårne i de forskellige borge vi stoppede i 😉
For flere informationer:
https://www.discovertuscany.com/it/itinerari-in-toscana/le-10-castella.html
Enoteca Recanto
Vin – og Spriritus-forhandler. Vi har selv stor glæde af deres bag-in-box vine til hverdagsbrug. De har et fint udvalg med priser mellem € 2,5 og € 4 per liter.
Der er både forskellige hvid- og rødvine – og en enkelt rose’. Bemærk at man betaler også et par euro for selve boxen. Alle priser er på skilte i butikken, så det er lige til at gå til.
Derudover har butikken et stort udvalg af flasker i alle kategorier og prisniveauer. Butikken er meget smagfuldt indrettet, er inspirerende at besøge og personalet er meget venligt og imødekommende.
​
Adresse: Via Pistoiese 105, 51011 Borgo A Buggiano (2,4 km fra Villa Vangile)
​
Webside: https://www.recantoenoteca.com/it/
Telefon: +39 0572 70942
“Mostra del Tartufo” a San Miniato
Dette er en af vores favorit gastronomiske events, da festivalen virkelig byder på meget. Dens klare omdrejningspunkt er trøfler, men der er masser af andre gastronomiske oplevelser også. Gaderne i den højt-liggende smukke lille by San Miniato fyldes med boder af alle slags og forskellige events som cooking show, muligheder for at smage og købe produkter (fødevarer og vin) fra mange af Italiens regioner - deriblandt selvfølgelig også lokale Toskanske produkter.
Festivalen afholdes hvert år i 2-3 weekender i slut november/start december. Der er gratis adgang, men man betaler et mindre beløb for at komme med shuttle-busserne fra parkeringsområderne og op til festivalen i den gamle bydel. Parkeringsområderne er fint afmærket, når man ankommer til San Miniato.
San Miniato er ca 35 km fra Villa Vangile (50 minutter i bil).
​