Restauranter i lokalområdet
Enoteca Giovanni
Montecatini-Terme
Den bedste restaurant vi har spist på i Montecatini-Terme. Selv om det er en lidt dyr restaurant, er serviceniveau og kvalitet på maden absolut i top.
Selvom det er en fin restaurant, er de gode til børn og familier. Deres pasta ravioli og deres voluminøse dessertvogn er absolut anbefales værdig.
De bedste anbefalinger fra Mette og Jesper




Ristorante Casorino
Restaurante Casorino er nok en af de smukkeste restauranter i nærområdet og den ligger helt fantastisk.... lige på toppen af vores egen "bakke". Hvis man timer det rigtigt, sidder man i solnedgangen og nyder sin aftensmad.
Madstilen er ikke fancy, men solid lækker lokal bondemad, og det er et kompliment. Priserne er absolut rimelige og lavere end inde i Montecatini Terme.
Så dette er en klar opfordring til at gå op på bakken og nyde den unikke restaurant.
De bedste anbefalinger fra Mette og Jesper


Cioccolato &
Company
Dette er en oplevelse for sig selv.
Der er mange virkelig gode isbutikker i området, men denne skiller sig lidt ud. Den ligger i nogle utrolige smukke lokaler lige midt i centrum af det store torv i Montecatini Terme.
Priser er faktisk lidt billigere end den almindelig lige rundt om hjørnet, men kvaliteten og ikke mindst lokalerne er noget at køre efter. Vores unger var vilde med CheaseCake isen.
De bedste anbefalinger fra Mette og Jesper




Ristorante
Montaccolle
En meget udsøgt restaurant beliggende højt over Villa Vangile. Man kører op ad Via Casorino, forbi Ristorante Casorino og videre op ad bjerget. Adressen er: Via Marlianese 27.
Restauranten har en ualmindelig smuk udsigt over det flade land med Motecatini Terme i forgrunden. Spisekortet indeholder lækre og gourmetagtige retter, og selv om prisen er lidt højere end mange andre restauranter i området, så er det til at betale sig fra.




Salotto Agricolo Osteria
Et stenkast fra Villa Vangile - rent bogstaveligt - ligger en perle af en autentisk og rustik toskansk restaurant. Det er nemmest at gå ud af 'bagdøren', ned ad Via Casorino og krydse Via Collegiana og så følge vejen til højre.
Det er en uformel restaurant med genbrugsmøbler, hvor man sidder i en stor åben presseningshal, og de har også et loungeområde i det fri. Menukortet er begrænset, men maden er god og ikke mindst billig. Og det bedste af det hele: Hvis man har fået lidt for meget vino- så er der kun 300 meter hjem.
I vinter halvåret har de åbnet om aftenen fredag lørdag samt frokost.
Adresse:
Via Vacchereccia, 51010 Massa e Cozzile PT, Italia 51010 Massa e Cozzile, Tuscany, Italy



